Hvem er vi?

Omvendt trækker på disse dygtige mennesker


Mona Jensen er en erfaren konsulent med fokus på bæredygtige virksomheder. Hun er specialiseret i at formidle kompliceret viden indenfor klima og miljø til en vifte af målgrupper, nationalt og international.  Hun har kunder fordelt på hele 4 kontinenter og 14 lande, og hendes arbejde finder du bland andet hos Donkey Republic, Realkredit Danmark, HusCompaniet, Lonely Plannet og Heathrow Airport.


Per Andreasen har specialiseret sig i den grundige udvikling af marketingstrategier og -koncepter, som fører afsender og modtager tæt sammen. For uden forståelse for din målgruppe når vi ikke langt. Han bruger sin baggrund som journalist til at udvinde de gode historier og sætte dem i et værdifuldt perspektiv. I dag er Per ofte i den rådgivende rolle, hvor han klæder andre på til at føre opgaven i mål med mulighed for løbende sparring.


Mikkel Freltoft Kroghsholm er senioranalytiker og ekspert i AI, og i at modellere tidsserieanalyser, maskinlæringsalgoritmer, avanceret netværksanalyse, webskrabning, salgsprognoser, interaktive visualiseringer, oprettelse af API’er, opbygning af GIS-applikationer mv. Han har ledet adskillige internationale datavidenskabsteams – hvor han leverer avancerede resultater til store nationale og internationale virksomheder og organisationer.


Ditte Helsted-Amskov er projektleder, forandringsagent og innovationsekspert med 20 års erfaring fra forskellige sektorer. Sparring, vejledning og rådgivning om innovation, forretningsplan og fundraising til både virksomheder, start-ups, organisationer, institutioner og enkeltpersoner er et af hendes specialer. Altid nysgerrig på en udfordring der kræver nytænkning, idéudvikling og dialog. Desuden stor erfaring med facilitering af større og mindre events.


Monta sir Benali  er certificeret coach, og har en lang international lederkarriere bag sig. Han har udviklet sin egen ledelsesmodel baseret på egne erfaringer som leder. Denne model bruger han til at coache og vejlede teams i at opnå høje niveauer af motivation og produktivitet. Dette har gjort dem i stand til konsekvent at levere resultater og effektive ydelser til deres kunder og interessenter på globalt plan. Monta underviser i dag ledere igennem fagforeningen IDA og er Omvendts ekspert i ledelse og teams.


Jesper Risom har 15 års erfaring med at arbejde med dataindsamlinger, analyser, prioriteringsprocesser, innovation og entreprenørskab på mange forskellige niveauer. Både på politisk niveau, som policymaker og analytiker, og som projektleder med ansvaret for store indsatser på tværs af forsknings- og uddannelsessektoren. Han er for nyligt uddannet til professionelt bestyrelsesarbejde. Jesper er også CEO for Omvendt.